Et eksempel på 3-dimensionel perlesyning: unikt geometrisk armbånd

Hvad er 3-dimensionel perlesyning?

Med 3-dimensionel perlesyning kan du skabe helt unikke objekter, som dine veninder bare vil sig whaauuwhh til. 3-dimensionel perlesyning er en teknik, som er blevet udviklet over de sidste 10 – 15 år. Den benytter oftest en af de to meget anvendte perlesynings-teknikker, nemlig Peyote eller Right Angle Weave.

Et 3-dimensionelt geometrisk armbånd er ikke bare et armbånd. Det kan have mange former: rundt, trekantet, firkantet, bølget, svunget og ja,- kun designerens fantasi har sat grænsen for armbåndets form. Men det er hammer-spændende at se det blive til. Og så er det flot! Ja, det er unikt. Det er meget sjældent, at du vil kunne lave to 3-dimensionelle armbånd, der er helt indentiske. Der sker nemlig ofte det, at vi ændrer lidt på farverne, eller vi får en lille ekstra sjov ide, som bare skal indarbejdes i smykket, mens vi syr det. Det er derfor de 3-dimensionelle smykker er så fantastiske.

Mange vinkler i 3-dimensionel perlesyning

Det kan tage lang tid at lave et geometrisk armbånd, fordi der er mange vinkler, som hele tiden flytter sig. Når det så ovenikøbet er 3-dimensionelt, så tager det noget længere tid. Vinklerne bliver endnu flere – og det pudsige er, at armbåndet, som ofte starter ud som værende meget blødt og fleksibelt, bliver mere hårdt og stift, efterhånden som vinklerne bliver permanente og mere markante.

Forneden viser jeg dig et 3-dimensionelt geometrisk armbånd i sort og hvid. Det er fremstillet af små cylinderperler fra Toho, som er en af Japans førende producenter af seedbeads.

3-dimensionel perlesyning

Eksempel på 3-dimensionel perlesyning: geometrisk armbånd i sort og hvid. Cylinderperler i str. 11 fra Toho

Amrbåndet kan vendes, så det giver et helt nyt udtryk.

Dette armbånd hører til inden for den del af perlesyningen, som kaldes geometrisk. Geometrisk perlesyning er ofte baseret på enkle geometriske figurer. Trekanter, firkanter, femkanter, osv. og ofte baseres objekterne på en kombination af flere forskellige simple former. Fx er armbåndet her, baseret på trekanter og sekskanter.

Forskellen på 2-dimensionel og 3-dimensionel perlesyning

Geometrisk perlesyning kan laves i to- og tre-dimensioner.

Når det er 2-dimensionelt er der tale om at vi syr et fladt stykke/smykke. Sagt anderledes, vi syr et stykke tekstil, som kan være blødt eller stift, alt efter hvor stramt vi syr.

Men når vi taler om 3 dimensionel perlesyning, så kommer der dybde og rum i objektet. Det giver nogle muligheder, du normalt ikke ville få, som kan føre til helt vilde og fantastiske objekter.

 

følg mig
Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinrssyoutube
del med andre
Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *